Nænsomhed. Nysgerrighed.
Accept.

Igennem psykoterapi ønsker jeg med nysgerrige og nænsomme samtaler at hjælpe dig med at få fat i dit eget indre kompas. Så du kan stå fast med rødderne i jorden - selv når livets blæsevejr suser omkring dig. 

Jeg arbejder oplevelsesorienteret. Det betyder, at jeg tager udgangspunkt i dét, der foregår og fylder i dit liv lige nu. Sommetider har det tråde til oplevelser i din fortid, og så taler vi selvfølgelig om det. Men som udgangspunkt graver vi ikke efter noget i din fortid. Vi tager afsæt i dit liv lige her og nu.

Jeg tager varmt imod klienter fra alle livets stadier på tværs af alder, etnicitet, religiøse overbevisninger, kønsidentitet og seksuel orientering. Derudover er jeg normbevidst i min praksis og bestræber mig altid på at møde dig med et åbent sind på dine præmisser.

Du er meget velkommen.

 
DSC04836.jpg

Hvorfor psykoterapi?

Måske er det første gang, du overvejer terapi. Måske har du prøvet det før og kan mærke behovet for det igen. Årsagerne til at gå i terapi kan være mange. Hvad enten de er små eller store. Sommetider står man midt i en krise i livet. Andre gange er det en tilbagevendende problematik eller et tema, som bliver ved med at dukke op. Og sommetider har vi brug for at tale med en, som ikke er vores venner eller familie.

Der er aldrig noget der er for stort eller småt at tale om i terapi. Hvis det fylder hos dig og du kan mærke et behov for at tale om det, så er der også plads til det i terapi.

Eksempler på grunde til at starte i terapi:

  • Ensomhed

  • Tankemylder

  • Lavt selvværd

  • Udfordringer i relationer til mennesker i dit liv

  • Nye udfordringer i livet

Anything that’s human is mentionable, and anything that is mentionable can be more manageable.

When we can talk about our feelings, they become less overwhelming, less upsetting and less scary.

The people we trust with that important talk can help us know that we are not alone
— Fred Rogers
DSC05275.jpg

Hvordan vælger du den rigtige terapeut for dig?

I terapi afhænger alt af relationen mellem dig og din terapeut.

Der er lavet undersøgelser om effekten af terapi, som viser, at relationen er altafgørende for om terapien har effekt eller ej. Hvilken metode terapeuten bruger er i disse undersøgelser kun halvt så vigtigt som selve relationen mellem dig og terapeuten.

Derfor vil mit råd altid være, at du skal møde mig og mærke efter inden vi indleder et samarbejde. Føles det rart for dig at tale med mig og føler du dig tryg sammen med mig? Hvis du ved, at der er noget, som er særligt vigtigt for dig i terapien - måske fordi det er sårbart for dig - så spørg endelig om det er noget, som jeg har arbejdet med før.

Er du i tvivl, så book en aftale med et par andre terapeuter og træf først dit valg derefter. Hvis du efter vores første session kan mærke, at der ikke er et terapeutisk match mellem os, bliver du ikke faktureret for sessionen.

Det er din terapi. Det er dig, der bestemmer.

Hvem er jeg?

Jeg er Mie. Jeg er mor, kæreste, datter, søster, moster, bonusmor, skilsmissebarn, veninde, mønsterbryder, mælkebøttebarn, vokset op i udkantsdanmark og pårørende til en forælder med psykisk sygdom. Og jeg kender til de udfordringer og gaver, som følger med alle de titler. 

Og så er jeg psykoterapeut uddannet fra SEOP, som er en evalueret og godkendt uddannelse af Dansk Psykoterapeutforening.

Jeg går løbende i både supervision og egenterapi.

Alt det
med småt

  • 900 kroner for 60 minutters session.

    For arbejdsledige samt studerende tilbyder jeg 60 minutters session for 750 kroner.

    Betaling med MobilePay eller bankoverførsel.

  • Aftaler kan aflyses uden beregning indtil 24 timer før vores aftale.

    Ved afbud mindre end 24 timer før vores aftale betales halv pris.

    Ved intet afbud betales fuld pris.

    Jeg forbeholder mig retten til at aflyse aftaler med dags varsel.

Kom i kontakt med mig.

mie@miepej.dk
93 99 95 77

Terapien foregår i skønne omgivelser hos Halo House, Store Regnegade 12, 4. sal, 1110 KBH K

 
 

Send mig endelig en besked, hvad enten du har spørgsmål, er nysgerrig eller vil bestille en tid.